Johnny Deluxe

Johnny Deluxe leverede i 00'erne soundtracket til en hel generation af festglade danske unge, og siden er deres største hits blevet til ægte evergreens. Selv i 2025 er det nærmest umuligt at undgå, at sange som ‘Elskovspony’, ‘Drømmer Jeg’ og ‘Drenge som mig’ sniger sig ind på spillelisterne. Det er nu over 20 år siden, bandets selvbetitlede debutalbum udkom, og til sommer kan du glæde dig til at skråle med på klassikerne, når Johnny Deluxe fyrer op for et brag af en nostalgifest.