MiL-Tenthouse (inkl. 2 campingarmbånd): 2.295 kr. + gebyr

MiL-Tenthouse er et luksustelt til den komfortable campist. Teltet tilbyder soveplads til 2 personer på madras, indlagt strøm, lys og en aflåselig safetybox. Derudover er det hævet fra jorden, så både du og din bagage kan bo sikkert og tørt.

Bor du i et MiL-Tenthouse har du adgang til badefaciliteter, toiletter og ikke mindst den hyggelige campingcafé. Campingcaféen serverer alt fra dampende varm morgenkaffe, smurte rundstykker, grillede MiL-pølser fra Kødsnedkeren i Vejby, iskolde Tuborg fadøl og kølig rosévin. Kort sagt alt hvad et MiL-campinghjerte begærer. Der vil også være en lille camping-reception samt frivillig-servicevagter på campingpladsen.

MiL-Tenthouse inkluderer 4 overnatninger, 1 Tenthouse til 2 pers. og 2 campingarmbånd. Tenthouse til 2 personer er 140 cm højt og måler 160 x 210 cm i grundplan. Løftet fra jorden med fast bund.

MiL-Tenthouse indeholder:

  • 1 stk. 135 x 200 madras
  • Indlagt strøm og laderstik til telefon
  • Indlagt lys
  • Aflåselig safetyboks*
  • Fast bund over jorden

*Husk at medbringe egen lille hængelås til safetyboks. Ved ankomst betales 1.000 kr. i depositum. Depositum betales tilbage inden afrejse, når standen af ens Tenthouse og oprydning i og omkring dette er godkendt af de ansvarlige på Ren & Rolig Camping.

Ankomst: onsdag d. 16. juli fra kl. 15.00. Afrejse: søndag d. 20. juli senest kl. 12.00.

Adresse: Tisvilde Idrætshus, Tisvilde Bygade 35, 3220 Tisvildeleje.

OBS: Det er ikke tilladt at medbringe egen øl og spiritus på Musik i Lejets Ren & Rolig Camp.

Campingarmbånd giver kun adgang til Ren & Rolig campingområdet. Det er ikke et festivalarmbånd og giver derfor ikke adgang til festivalpladsen.

Spørgsmål: [email protected]