PRESSE

MEDIER OG PRESSE / FAKTA & AKKREDITERING

Kære journalister og presse. Velkommen på Musik i Lejet.

Hvis I har spørgsmål til eller om festivalen, har vi måske allerede nogle af svarene i dette faktaark, hvor I bare kan slå jer løs.

Hvis I ikke finder alle svar dér, er I mere end velkommen til at kontakte pressechef Jesper Gisli på 30404820 eller på mail [email protected]

FAKTA OM MUSIK I LEJET

Musik i Lejet har haft sin nuværende størrelse på og ved parkeringspladsen siden 2017. Arealmæssigt såvel som publikumsmæssigt. Størrelse er aftalt med Gribskov Kommune. Musik i Lejet har fuld råderet over parkeringspladsen i én uge, fra mandag før festivalen, til mandag efter festivalen. Alle andre tidspunkter har offentligheden adgang. Der er altid adgang til stranden.

Musik i Lejet og Naturstyrelsen sikrer hvert år, at alle hensyn til den lokale natur overholdes efter samtlige love, regulativer og retningslinjer. Musik i Lejet varetager eventuel genetablering af skov, strand og parkeringsplads. Under opsætning, afholdelse og nedtagning af tre ugers varighed, kører cirka 100 lastbiler til og fra parkeringspladsen via Naturstyrelsens veje i skoven.

Musik i Lejet er en non-profit festival, arrangeret af en non-profit forening, der uddeler al økonomisk overskud lokalt i Gribskov Kommune. Over fire millioner kroner og otte uddelinger i alt siden første overskud i 2014.

Musik i Lejet giver et stort økonomisk afkast til byens og kommunens handels- og erhvervsliv. Festivalens gæster brugte således i 2023 mellem 15 og 20 millioner kroner i den lokale handel fra brugerundersøgelse 2023 blandt festivalgæsterne med 2.324 respondenter.

62% af festivalens gæster i 2023 var kvinder. 47,2% var mellem 20 og 29 år. 30,8% af gæsterne i 2023 var mellem 30 og 60 år.

Musik i Lejet planlægger og eksekverer, i samarbejde med autoriseret sikkerhedsfirma, trafik og sikkerhed med alle relevante myndigheder; Politi, Beredskabet, Naturstyrelsen samt Gribskov Kommune, der alle rådgiver, kontrollerer og godkender alle planer og procedurer.

Musik i Lejet arbejder efter og overholder Dansk Lives lydpolitik omkring støjforurening.

Musik i Lejet påtager sig al renovation og renhold af områderne udenfor festivalpladsen, samt udgifter til dette. Det være sig oppe i byen, ved campingområderne, samt i skov og vand.

Musik i Lejet er en tre-dages festival i Tisvildeleje hver sommer i uge 29. I 2024 afholdes festivalen 18.-19. og 20. juli. Som altid på parkeringspladsen for enden af Hovedgaden. Musik i Lejet forkæler 10.000 betalende gæster med over 50 live- optrædener fra fem scener, og flere gratis arrangementer for hele byen, for såvel store som for små.

PRESSEAKKREDITERING

Ønsker I som medie at blive akkrediteret, skal den I sende os en mail med ansøgning om akkreditering, hvor I fortæller lidt om hvad vi kan forvente at I arbejder med under festivalen, hvem og hvor mange I ønsker akkreditering til, og hvad vi ellers kan hjælpe jer med. Send ansøgning til [email protected]

Vi glæder os til at se jer på Musik i Lejet 2024.

-Jesper Gisli, pressechef