PRAKTIK
Sitrer det i hele kroppen ved tanken om at producere festivaler, ser du dig selv som en naturlig del af kultur- og musikbranchen, og er du god til at holde overblik? Søger du samtidig en praktikplads med højt til loftet, hvor bassen pumper på kontoret og hvor læringskurven er lodret indenfor dit fagområde? Så er der måske et fagligt match hos Musik i Lejet eller Good Boys Agency's andre projekter!
Good Boys Agency er et eventbureau som er med til at skabe minder gennem store nationale begivenheder og fællesskaber på mere end 10.000 personer. Vi er et kontor, som er rigt på kompetencer lige fra projektledelse og konceptudvikling til design-installationer.
Vi ligger centralt i København med et åbent kontor på Østerbro, hvor kaffen er rigtig god og grinene høje. Lyder det som et sted for dig at afholde din praktik?
Så send os en ansøgning målrettet et af områderne listet på Good Boys Agency her
Vi glæder os til at høre fra dig!