Tag cyklen med på festival

3. juli 2017

Den nemmeste måde at komme til og fra festivalpladsen er klart på to hjul. Vi anbefaler derfor på det kraftigste, at du tager din cykel med til Tisvilde. Du kan tage den med i toget til Hillerød station og der fra enten fange lokalbanen til Tisvilde eller cykle den smukke tur gennem det danske sommerland. I lokalbanen er der et begrænset antal cykelpladser, og i dagene op til og under festivalen er der ret meget tryk på togtrafikken mod Tisvilde st., så det kan være en god idé, at finde tålmodigheden frem.

Lej en cykel hos Copenhagen Bikes 
Har du ikke mulighed for at medbringe din egen cykel, kan du også leje en cykel under festivalen (uge 29). Igen i år udlejer vi i samarbejde med Copenhagen Bikes cykler fra Godhavn st. Udlejningsperioden løber fra tirsdag den 18. juli kl. 10.00 til og med søndag den 23. Juli kl. 14.00. De tidligere år har alt været udsolgt inden festivalen, så vi anbefaler at forudbestille lejecykler hurtigst muligt. 

Slip for at slæbe – få din cykel transporteret til Tisvilde
Foruden leje af af cykler tilbyder Copenhagen Bikes også at fragte din cykel fra København til Godhavn Station. Indlevering af cyklen foregår i Copenhagen Bikes' forretning på Åboulevard 3, 1635 København V. Der skal bestilles tid online inden indlevering. Indlevering kan ske frem til mandag den 17. juli. Afhentning af din cykel sker ved Godhavn Station i Copenhagen Bikes' stand.

Forudbestil lejecykler eller cykeltransport her:
http://copenhagenbikes.dk/book-now/book-now/.

Tilmeld nyhedsbrev
18. - 19. - 20. juli 2019