7. september 2020

Radio Lejet: Kongstad dyrker den danske adel

Martin Kongstad snakker med baron Frederik Bille-Brahe og adelsekspert Poul Pilgaard Johnsen om den danske adel. Hvor fin kan man være og hvor mange bindestreger kan man egentlig have i sit navn? Handler titler i virkeligheden bare om, hvor tæt man kan sidde på Dronningen til et bal? Kongstad quizzer Pilgaard Johnsen i titler og herregårde.

Foto: Freja Kvistgaard Marott

Gennem Radio Lejets syv dage sendte Martin Kongstad henslængt radio lige inden middagen. Hver dag havde Martin Kongstad gæster til drinks og udsøgte vine, han læste op af eget materiale skrevet om byen, anmeldte byens restauranter, talte do’s and don’ts i selskabslivet med Malene Malling og meget mere. Følg med på vores medier, hvor vi løbende udgiver højdepunkter fra programmet.

Radio Lejet - et alternativ til Musik i Lejet 2020 - sendte live fra Birkepladsen hele uge 29, lokalt på FM 99,0 og online på Musik i Lejets hjemmeside og app.

Lydklip: Frederik Niemi Helsø & Anders Birk Rustrup.