11. september 2020

Radio Lejet: Hvilken vin drikker Tisvilde i uge 29?

Vineksperten Poul Pilgaard er i studiet under ‘Mikael Bertelsen på Sommerferie’. Her vurderes det om vinforbruget i byen stemmer overens med den tilsyneladende købestærke og bevidste forbruger, som Tisvilde ellers har ry for at huse i løbet af sommeren. Den lokale vincontainer tømmes, og sandheden blotlægges. Hvordan er kvaliteten på druerne drukket i byen?

Foto: Benedikte Hald

I Radio Lejet-programmet ‘Mikael Bertelsen på Sommerferie’ havde Mikael Bertelsen frit spil i Tisvildeleje. Med ekstremt lokale indslag gennem hele ugen fik lytterne et helt særligt indblik i sommerlandet. På godt og ondt. Følg med på vores medier, hvor vi løbende udgiver højdepunkter fra programmet.

Radio Lejet - et alternativ til Musik i Lejet 2020 - sendte live fra Birkepladsen hele uge 29, lokalt på FM 99,0 og online på Musik i Lejets hjemmeside og app.

Lydklip: Anders Birk Rustrup