15. juli 2022

Oplev naturen omkring Musik i Lejet

Med skoven i ryggen og udsigt til Kattegat, er det oplagt for Musik i Lejet at udnytte naturen til sjove aktiviteter.

Derfor samarbejder Musik i Lejet igen i år med Cph SUP Tours om sjove aktiviteter i naturen, hvor hele familien kan være med.

I år tilbyder Narayana og Julie guidede MTB-tours igennem Tisvilde Hegn og på vandet ud for Tisvilde strand.

De to kan blandt andet skrive SUP-instruktør, livredder og MTB-guide på cv'et, så både nybegyndere og let øvede er i trygge hænder, når de drager med ud på eventyr i Tisvilde Hegn eller Kattegat.

Aktiviteter

MTB i Tisvilde Hegn

Både torsdag, fredag og lørdag kan du komme med på en guidet MTB-tour igennem Tisvilde Hegn. Helt gratis.

Det er d. 21. 22. og 23. juli kl. 12-14.

Læs mere om oplevelserne i programmet eller på Cph SUP Tours

SUP & Kajak i Lejet

Vil du opleve Kattegat på en helt ny måde? Så tag med ud på bølgen blå sammen med Cph SUP Tours!

Det er d. 21. 22. og 23. juli kl. 13-14 og kl. 15-16

Læs mere om oplevelserne i programmet eller på Cph SUP Tours