Nyd sommerens festival fra cykelsædet: lej en cykel nu
Du kan både forudbestille en lejecykel eller få din egen cykel transporteret frem og tilbage. Smart ikke? Organiser din cykelaftale i god tid med Musik i Lejets samarbejdspartner, Tropical Bikes, så du er sikret hurtig transport på to hjul til Musik i Lejet!
Lej en cykel eller bestil transport af din cykel HER.
Leje af cykler
Cyklerne kan lejes for perioden torsdag den 20. juli kl. 12.00 til søndag den 23. juli kl. 12.00. Leje kan kun ske ved forudbestilling.
- Pris for leje af cykler med lygter for hele festivalen: 950 DKK
Herudover kan du tilkøbe følgende:
-
Kurv: 200 DKK
-
Hjelm: 200 DKK
-
Barnesæde: 400 DKK
-
Tyveriforsikring: 200 DKK
-
Punkteringsforsikring: 100 DKK
Transport af cykler
Der kan bestilles transport fra København til Godhavn Station og retur via Tropical Bikes hjemmeside. Indlevering af cykler foregår i deres forretning på Åboulevard 3, 1635 København V. Der skal bestilles tid online forud for indlevering. Indlevering kan ske indenfor åbningstid onsdag den 19. juli mellem kl. 12.00 og 14.00. Udenfor åbningstid onsdag den 19. juli (efter kl. 14.00) stilles cyklen op ad Tropical Bikes' facade, og nøglen skal kastes gennem brevsprækken. Afhentning af cykler i deres stand ved Godhavn Station kan ske i Tropical Bikes' åbningstider (se længere nede på siden).
- Pris for transport af cykel fra København til Godhavn Station og retur: 500 DKK
Alle cykler skal være Tropical Bikes i hænde senest kl 12.00 søndag den 23. juli.
Tropical Bikes åbningstider:
Torsdag 12.00 - 18.00
Søndag 10.00 - 12.00
Det er alt du har brug for at vide. Så er du køreklar til Musik i Lejet!