Musik i Lejet præsenterer: Force Majeure

28. marts 2018
Den populære sommerfestival, Musik i Lejet, tager forskud på sommerens festivalglæder. Med deres nye Københaver klubkoncept ‘Force Majeure’ er stranden skiftet ud med asfalt og en rå lagerhal. Men som altid er line-uppet overbevisende på sand klubmanér. Og mon ikke der vil være kulørte lamper, når det hele går ned.

DJ E.D.D.E.H. & Tomas Barfod stiller for første gang op til et eksklusivt back 2 back dj-sæt. De er netop annonceret til sommerens festival, så dette giver om noget en forsmag på Musik i Lejet 2018.

LINE UP:

DJ E.D.D.E.H. & TOMAS BARFOD x ARTIFACT COLLECTIVE (live) x DJ ARY x DISCOFIX FT. SASSY SAX x SERBERN

Force Majeure [betydning: uventet hændelse eller situation, som det er menneskeligt umuligt at afværge] Ja, man kan sige, at vi hylder det ukontrollerede ud fra devisen: det moderne menneske har brug for at give slip - men bruger også begrebet til sætte fokus på alle de fantastiske ting, der uventet kan ske, når man mindst venter det, f.eks. stormfuld forelskelse. Og hvem kan ikke bruge et dansegulv til at skubbe det hele lidt på vej...

Klub ‘Force Majeure’ løber af stablen for første gang den 27. april, kl. 21-04.

KPH Volume

Enghavevej 80c Kbh S.

Entré: 65 kr. i døren.

Aldersgrænse: 20 år.

Tilmeld nyhedsbrev
18. - 19. - 20. juli 2019