Magasin er ny partner på Musik i Lejet

Et partnerskab bygget på kvalitet og oplevelser
Magasin er Danmarks mest elskede stormagasinkæde med en lang historie inde for mode, skønhed og livsstil. Brandet emmer af kvalitet, eksklusivitet og en følelse af velvære – værdier, der harmonerer perfekt med den unikke og stemningsfyldte atmosfære, som Musik i Lejet skaber. Musik i Lejet er en festival, der kombinerer musik, kunst, gastronomi og naturskønne omgivelser. Festivalen er kendt for at tilbyde en helhedsoplevelse, hvor æstetik, stemning og kvalitet er i højsædet. Derfor giver partnerskabet med Magasin særlig god mening – begge brands har en passion for at skabe uforglemmelige oplevelser for deres gæster.
Eksklusive events og forkælelse for festivalgæsterne
Som en del af partnerskabet vil Magasin ikke blot være til stede på selve festivalen, men også afholde flere eksklusive events i perioden op til festivalen. Under selve festivalen kan gæsterne se frem til unikke oplevelser og pop-up områder med Magasin, som vil løfte festivaloplevelsen til nye højder.
Vi glæder os til at skabe magiske øjeblikke sammen
Hos Musik i Lejet er vi utroligt stolte over at kunne præsentere Magasin som en del af vores festivalfamilie. Vi glæder os til at vise, hvad dette samarbejde kan bringe, og hvordan vi sammen kan give vores gæster en festivaloplevelse udover det sædvanlige.