5. august 2020

Røverhistorier - Helt Backstage: KESI BOOKET TIL MUSIK I LEJET 2021?!?

Kan det virkelig passe? Er Kesi booket til MiL21? Scroll ned og lyt med, da værten, Rasmus Damsholt, overraskede på Radio Lejets sidste dag under sit program: Røverhistorier - Helt Backstage.

Disclaimer: Dette er et radioprogram – og ikke et udtryk for Musik i Lejets musikprogram.

Værten, Rasmus Damsholt, har været på Musik i Lejet siden day one som Manager for blandt andre Chinah, Daughters of Reykjavík og Phlake. Han ved om nogen, hvad der er foregået - helt backstage. Under Radio Lejet fik Rasmus en ny gæst i studiet hver dag, som supplerede med anekdoter om akavede og skæve øjeblikke på MiL, i sommervarmen, backstage, på stranden.

Radio Lejet - et alternativ til festivalen:

I marts måned måtte vi, som så mange andre festivaler, aflyse 2020-udgaven. Løsningen på et alternativ blev Radio Lejet, der sendte live fra Birkepladsen i Tisvildeleje - hele uge 29 på FM 99,0 og online. Byens folk, omgivelser og aktiviteter var omdrejningspunktet for sendefladen, men musik og MiL’s unikke fællesskaber spillede også en væsentlig rolle.

Følg med på vores medier, hvor vi løbende udgiver helt særlige højdepunkter fra Radio Lejet-programmerne.