25. november 2022

Første navne til Musik i Lejet 2023

Den franske elektro-duo The Blaze optræder som hovednavn til sommer. Det sker sammen med Phlake, Swan Lee og Kind mod Kind, som tilsammen udgør festivalens første programannoncering.

Den parisiske duo The Blaze spillede senest Roskildes Orange scene. Nu kommer de retur til Danmark med deres cinematiske og melodiske dub-house. De har netop udgivet deres nye single Dreamer og med den og en række nye numre spiller de til sommer på Musik i Lejets strandscene.

Hitmagerne Phlake er aktuelle med deres tredje album Phine, og det bliver det helt sikkert på stranden i Tisvildeleje. Bandets vuggende rytmer og stærke pop nok skal få sommerstemningen i top.

Swan Lee, et af 00’ernes mest elskede og betydningsfulde danske indie-rockbands genopstår. Swan Lee bragede ind i danskernes hjerter med den anmelderroste debut ’Enter’ fra 2001. Nu skriver vi 2022. Og Swan Lee er ikke alene genforenet men laver også ny musik. 'Legen er blevet sjov. Og inspirerende' og fortæller bandet og fortsætter 'netop nu er vi i gang med at udvikle og forfine både sangskrivning og udtryk. Nu er der kommet så mange flyveklare sange ud af samarbejdet, at vi har besluttet, at det giver kunstnerisk og personlig mening, at udgive vores tredje album og tage på turné sammen igen,” fortæller Swan Lee.

Kind mod Kind er et dugfrisk, fremadstormende dansk band. De leger med det poppede, eletroniske og følsomme på en indtagende og gennem-musikalsk facon. Deres numre svinger fra de stille, inderlige til helt klubbet rave. Præcist som ungdommens overload af svingende følelser, op og nedture. Et band du gerne vil være helt tæt med.