1. oktober 2025
Få partoutbilletter tilbage!
Billetsalget til Musik i Lejet 2026 er i fuld gang, og der er få partoutbilletter tilbage!

Med flere billetter i omløb og uden navne på plakaten, har vi oplevet en enorm opbakning, da billetsalget åbnede tidligere i morges. Interessen for Musik i Lejet 2026 er overvældende, og vi er stolte af et fuldstændigt udsolgt pre-sale samt snarligt at gå udsolgt med partoutbilletter til det officielle billetsalg.
Den store opbakning glæder os enormt og viser den tillid både naboer, borgere og gæster har vist festivalen, især efter flytningen i 2025. Det er en anerkendelse af den indsats, som frivillige og ansatte har lagt i at skabe en ny succes på rekordtid.
Vi er stolte og taknemmelige over den tillid, og vi lover at levere endnu en magisk sommerfestival i 2026 med stærke navne på plakaten.