Få dit festivalarmbånd inden MiL starter
Hvor og hvornår?
Udlevering Rønnegade 9, 2100 København Ø i baggården
Fredag d. 12/7 kl. 12.00-19.00
Lørdag d. 13/7 kl. 12.00-19.00
Søndag d. 14/7 kl. 12.00-19.00
*Gælder ikke frivilligarmbånd - der vil komme separat information om dette.
Udlevering Tisvildeleje - ved indgangen til festivalpladsen
Tirsdag d. 16/7 kl. 11.00-18.00
Onsdag d. 17/7 kl. 10.00-22.00
Tag tidligt hul på festivalglæden og få sat dit armbånd på inden festen starter. Vi står klar til at udlevere festivalarmbånd i København og i Tisvildeje, så du kan smutte direkte ind på pladsen når vi åbner, og ikke misse ét sekund af festivaldagene. Tag vennerne med under armen og få jeres armbånd samtidigt, så I alle er klar til at træde ind på festivalpladsen uden nogen forsinkelser.
Hvad skal jeg vide inden?
- Medbring blot din billet for at få påsat dit festivalarmbånd. Vi kan scanne billetten både digitalt og på print.
- Har du en aldersbetinget billet, kræves det at du har ID med. Aldersbetingede billetter omfatter +12U16-billet og +65-billet.
- Dit armbånd sættes på med det samme.
- Har du købt billetter for dine venner eller familie, og ikke har mulighed for at komme samlet, kan I få dem scannet enkeltvis. Det er dog på eget ansvar at sørge for, at dine billetter er gyldige og ikke scannes flere gange. Så dobbelttjek med din familie og dine venner, at jeres billetter er korrekt fordelt.
- Skal du afhente et armbånd fra gæstelisten, kræves det at have billed ID med.
- Har du endagsarmbånd til flere dage, vil du få alle armbånd udleveret og påsat med det samme.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte [email protected].
Vi glæder os til at se jer!