Djævleløbet 2017

10. juli 2017
Har du en ung David Hasselhoff gemt i maven, eller vil du bare udfordre festivalskroppen med lidt aktivitet på stranden? Så deltag i Musik i Lejets festivalløb d. 22. juli 2017 klokken 14.00.

Her kan du løbe gårdsdagens strabadser på afstand og efterfølgende slappe af i strandbaren til loungede toner fra en veloplagt dj. Løbet er gratis, og alle kan være med – med eller uden armbånd. Det hele starter og slutter på stranden lige ved siden af festivalpladsen. Du skal bare møde op senest ti minutter før løbets startskud kl. 14.00.

Nordtrim, løbeklubben i Gribskov Kommune, har sørget for godter og ikke mindst, at du tilbagelægger smukke 5 km i sand og skov. Og vinder du – så bliver du fejret i baren med flotte gaver fra Le Fix og B&O Play. Der er præmier til de tre første mænd og kvinder. 

Du kan holde dig opdateret på facebook-begivenheden, hvor der løbende bliver givet mere praktisk information og offentliggjort præmier.

Tilmeld nyhedsbrev
18. - 19. - 20. juli 2019