13. august 2020

Den lokale 'Buhls Baghave' får en ufrivillig makeover

“Rør den maling op for helvede!” Claes Antonsen, der oprindeligt fandt på navnet Buhls Baghave er ikke helt enig i sloganet: “En Boheme Sommerhave”. Klik på billedet og lyt med, da et nyt slogan blev til - live i Radio Lejet-studiet - og holdet bag 'Mikael Bertelsen på Sommerferie' tog malerpenslen i egen hånd. Claes Antonsen er en af landets mest eftertragtede trommeslagere. Han er en fast del af Thomas Helmigs band og kapelmester i The Antonelli Orchestra.

Foto: Nicolai Hegelund Vilhelmsen

I øvrigt giver Claes Antonsen koncert sammen med nogle af landets fremmeste sangskrivere og musikere, når Buhls Baghave runder sommeren af.

Det sker både fredag d. 14.08 og lørdag d. 15.08 kl 16.00. med Helt gratis. Buhls Baghave byder på street food og kolde drikkevarer. Det sker lige over for Tisvilde Station. De dygtige musikere, der bidrager til TAK for i år koncert er: Claes Antonsen, Jens Rugsted, Aske Jacoby, Annika Askman, Jacob Andersen, Søren Runge, Louise Norby og Daniel Sitrit, som spiller med deres 15 år gamle koncept, Heartbeat Club.

Kom glad og nyd 'En Boheme Sommerhave's sidste svanesang.