25. november 2024

Bliv klar til billetsalget d. 1. december med vores billetguide

Billetsalget går i luften lige om lidt, og her giver vi dig en guide til, hvordan du får den bedste oplevelse, når det hele går løs!

Om lidt begynder det officielle billetsalg til Musik i Lejet 17. - 18. - 19. juli 2025.

Her følger lidt praktiske oplysninger om billetterne samt tips til at forberede dig bedst muligt, til når salget går i gang.

  • Max. 4 billetter ad gangen pr. billettype
  • Husk, at nogle billetter er aldersbetingede. Vi kan desværre ikke bytte din billet, hvis du køber en forkert.
  • Du har 8 min. til at gennemføre dit køb, når du har trykket ‘bestil’
  • Billetter frigives løbende, hvis køb ikke gennemføres
  • Du kommer ikke længere frem i køen ved at sidde klar mange timer før køen åbner. Vi anbefaler at du åbner billetvinduet kl. 10, hvor du vil havne direkte i den digitale kø.
  • Ved køb modtager du en ordrebekræftelse inden for 30 min. Selve billetten bliver tilsendt tidligst én uge inden festivalen

Forbered dig inden det går løs

Inden billetsalget går i gang, har vi lavet en tjekliste, du kan gennemgå inden billetkøbet:

  • Min internetforbindelse er stabil og mine devices er fuldt opladte
  • Jeg ved hvor jeg overnatter, efter at have kigget her
  • Jeg har valgt en betalingsmetode
    • Ved køb på Mobilepay anbefaler vi at tjekke, at din beløbsgrænse kan klare betalingen
    • Ved større køb anbefaler vi at du bruger kreditkort
  • Jeg ved hvor mange billetter jeg skal købe, og hvilken type det skal være. Se alle billettyper her:

PARTOUT (3-DAGES BILLET) 2.095 kr + gebyr.

Denne billet giver adgang til festivalpladsen torsdag d. 17/7, fredag d. 18/7 og lørdag d. 19/7

DAGSBILLET - TORSDAG 1.095 kr. + gebyr

Denne billet giver adgang til festivalpladsen torsdag d. 17/7

DAGSBILLET - FREDAG 1.095 kr. + gebyr

Denne billet giver adgang til festivalpladsen fredag d. 18/7

DAGSBILLET - LØRDAG 1.095 kr. + gebyr

Denne billet giver adgang til festivalpladsen lørdag d. 19/7

PARTOUT +65 (3-DAGES BILLET) 1.095 kr. + gebyr

Denne billet giver adgang til festivalpladsen torsdag d. 17/7, fredag d. 18/7 og lørdag d. 19/7. Denne billet kan benyttes af personer som er 65 år eller derover på Musik i Lejet 2025. Der skal kunne vises gyldigt billed-ID ved indgangen med en partout +65 billet.

PARTOUT +12U16 (3-DAGES BILLET) 1.095 kr. + gebyr

Denne billet giver adgang til festivalpladsen torsdag d. 17/7, fredag d. 18/7 og lørdag d. 19/7. Denne billet kan benyttes af børn, som er 12, 13, 14 og 15 år. Aldersgrænser er gældende for den alder, man har på Musik i Lejet 2025. Der skal kunne vises gyldigt billed-ID ved indgangen med en partout +12U16 billet.

PARTOUT U12 (3-DAGES BILLET) Gratis

Denne billet giver gratis adgang til børn, som er under 12 år og ledsages af en voksen med en adgangsgivende billet. Aldersgrænser er gældende for den alder, man har på Musik i Lejet 2025. Der skal kunne vises gyldigt billed-ID ved indgangen med en partout U12 billet.

FESTIVALPAKKE (MiL-Tenthouse & 2x Partoutbilletter) 6.485 kr. + gebyr

Denne pakke indeholder: 1x Mil-Tenthouse til 2 pers. med overnatning fra d. 16-20. juli

2x Partoutbilletter, der giver adgang til festivalpladsen torsdag d. 17/7, fredag d. 18/7 og lørdag d. 19/7

2x Campingarmbånd

Yderligere information:

Hvis billetsiden melder at der ikke er flere billetter tilgængelige, anbefaler vi, at du genindlæser siden. Dette betyder ikke, at der er udsolgt, blot at billetterne ikke er tilgængelige lige nu. Billetterne frigives løbende, hvis reserverede billetter ikke gennemføres ved køb.

Der er mulighed for at billetter frigives indtil vi melder officielt udsolgt på www.musikilejet.dk og vores sociale medier.

Ved tekniske problemer der kan opstå under købet, bedes du henvende dig til vores billetudbyder United Tickets her.