7. januar 2025
Bliv frivillig på Musik i Lejet – tilmeldingen åbner 1. februar!
Musik i Lejet er meget mere end en festival. Det er en fest, et fællesskab og en mulighed for at skabe noget helt særligt sammen med andre. Uden vores fantastiske frivillige ville festivalen ikke kunne lade sig gøre – og vi håber, at netop DU vil være med!

Vær en del af noget større
Vi glæder os til igen at byde velkommen til Musik i Lejet, og DU kan være med til at skabe årets fedeste festival! Fra d. 1. februar åbner tilmeldingen for frivillige, så sæt kryds i kalenderen og vær klar til at tage del i fællesskabet bag kulisserne.
Som frivillig på Musik i Lejet bliver du en vigtig del af holdet, der gør det hele muligt. Samtidig får du:
- Adgang til festivalens 3 dage
- Mad og drikke under dine vagter
- Uforglemmelige oplevelser og nye venskaber
Sådan tilmelder du dig
Du kan oprette en frivilligprofil fra d. 1. februar her. Det er nemt at tilmelde sig, og vi har brug for alle slags frivillige – uanset om du er en haj til at sætte scenen, tjekke armbånd eller skænke iskolde drinks.