20. marts 2018

Musik i Lejet tilføjer 9 navne

Tom Tripp (UK) x The Minds of 99 x Kesi x Marie Key x Benal x Fool x Iris Gold x DJ E.D.D.E.H. & Tomas Barfod x Fugleflugten.

Anden musikoffentliggørelse er spækket med etablerede og fremadstormende kunstnere, som både tvinger festen frem og maner til eftertænksomhed hos sommerfestivalens publikum.

Det britiske stjerneskud Tom Tripp (UK) bringer et velafbalanceret r’n’b univers. P3-Guld-vinderen Benal indvier publikum i deres elektroniske hiphop-univers. Den 25-årige rapper og hitmager, Kesi, leverer en kombination af sydens stemning og det danske hiphop-landskab. Iris Gold byder på en vild sammensmeltning af retro hiphop, soul og power pop. Duo'en, Fool, skaber fængslende melodier med en skæv poplyd og et skræmmende antal streams. Multitalenterne, DJ E.D.D.E.H. & Tomas Barfod, forenes i et unikt DJ-set til en eksklusiv optræden på Musik i Lejet. Der er smæk på Danmarks mest karismatiske rockband, The Minds of 99, der både i ord og toner bider sig fast. Marie Key leger underfundigt med ordene til en lyd af elektronisk pop, og det københavnskbaserede band, Fugleflugten, blander fandenivoldskhed og melankoli i lige doser.

Læs mere om artisterne og lyt til deres musik her.

Allerede offentliggjort: C.V. Jørgensen x Jungle (UK) x J Hus (UK) x Hayden James (AUS) x Scarlet Pleasure x Dagny (NO) x Analogik x Maximillian

Vi ses på sommerens festival, 19. - 20. - 21. juli 2018