Stan Gets In Your Eyes
Onsdag kl. 16:00 på Strandterrassen
Københavns ældste Bossa Nova orkester Stan Gets in Your Eyes, der har været på banen siden 1986, indtager Musik i Lejet på MINI Strandterrassen. De har spillet de københavnske cafeer og brokvarterer tynde, de har spillet festivaler, og de har været på farten i udlandet og altid med den skønne Bossa Nova i bagagen. Orkestret består af Lars ‘Stan’ Albertsen på tenorsax, Ulrik Christiansen på guitar, Esben von Tangen på piano og orgel og Janus Templeton på trommer og percussion.