Saveus

Saveus udfordrer sit publikum med episke musikalske værker og intense liveoptrædener, der kræver både opmærksomhed og indlevelse. I slutningen af 2024 drog Saveus på en omfattende Danmarkstour – sin første i fem år. Takket være den store efterspørgsel på et af Danmarks stærkeste livenavne og artisten bag hits som ”Ready To Die”, ”Dark Vibrations” og ”Himalaya” måtte flere spillesteder melde udsolgt eller opgradere til større venues og ekstrakoncerter.

I september 2024 udgav Saveus for første gang siden 2022 ny musik med singlen ’Rush’, der kom i top 10 på dansk radio og har fået meget airplay lige siden. I marts fulgte ’Afterall’. En single som, efter at være blevet spillet på efterårets Danmarkstour, havde så massiv en efterspørgsel, at et radioprogram på P3 modtog intet mindre end 300 beskeder på en dag om hvornår man kunne høre den. Singlen kom da også direkte i top 50 på udgivelsesdagen. De nye udgivelser kan ses som starten på noget helt nyt fra Saveus og leder op til endnu mere ny musik.