Oh Land feat. Tisvildekoret
Som én af sommerens helt store oplevelser, åbner Oh Land Strandscenen sammen med Tisvildekoret i en smuk genfødsel af hendes største hits.
Den danske sangerinde og komponist Oh Land, med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, har siden sin første udgivelse i 2008 lavet fem studiealbum, en EP og turneret verden rundt mange gange. Med Oh Lands umiskendelige fornemmelse for at skabe noget særligt indenfor electro pop-genren har hun ikke bare gjort sig bemærket herhjemme. Den opmærksomhed trak hende til New York, hvor hun har arbejdet sammen med Pharrell, Tricky, Sia og John Legend. I september 2023 udgav Oh Land sit sjette studiealbum ‘Loop Soup’, og Musik i Lejet har nu fornøjelsen af at præsentere hende på dansk grund, hvor hun byder sommeren velkommen sammen med Tisvildekoret. Tisvildes helt eget lokalkor får deres rette spotlight til denne åbningskoncert, som garanteret vil give en fantastisk start på festivaldagene.