Madsdamind

Lørdag kl. 16:15 på MINI Terrassen

Den københavnske kulturformidler og modeprofil, Mads Emil Grove Møller, bringer sin rendyrkede kærlighed til musikken til Musik i Lejet. Mads Emil har i over to årtier sat sit umiskendelige præg på den danske mode- og kulturscene. Hans karriere startede oprindeligt med en passion for at vende plader i gymnasiet, og han var sidenhen en central del af den bevægelse, som for alvor gjorde Hip Hop og R&B anerkendt på de danske klubber. Fra eksklusive modeugefester til svedige natklubbevents  - Mads Emil har spillet til det hele. Forvent et kompromisløst og stilsikkert DJ-sæt spækket med Mads Emils egne yndlings R&B- og HipHop-klassikere, der med garanti bringer good vibes!