Interplanetary Criminal (UK) x Main Phase
Du kender måske hittet B.O.T.A, som gik rimelig viralt på sociale medier. Hittet sendte Interplanetary Criminal direkte til de mainstream hitlister, og har sat ham på kortet som en producer, der har fundet vej til klubbernes foretrukne musik. Zach Bruce fra Manchester er manden bag Interplanetary Criminal, og hans musikalske rejse rummer mange genrer fra UK dance scenen såsom house, bass og lo-fi. Disse subgenrer viser variationen inden for UK garagemusik og er præcis, hvad Interplanetary Criminal sigter efter at fremvise i sit seneste projekt.
På Musik i Lejet går Interplanetary Criminal sammen med danske dj og producer Main Phase. De to kunstnere er et stærkt makkerpar, som sammen har stiftet ATW Records.
Main Phase kan prale af et imponerende bagkatalog med udgivelser som kombinerer elementer af jungle, breaks, dubstep, 2-step og meget mere. Main Phase er et bevis på, at den nuværende underjordiske genopblussen af den britiske lyd når længere end til de britiske øer. Det bliver stensikkert en kæmpe fest, når Interplanetary Criminal og Main Phase gør deres entré i Lejet.