HARRISON HEAT

Lørdag kl. 18:15 på Strandterrassen

Gennem 10 år har HARRISON HEAT fyldt dansegulvene og løbende tilføjet lag på lag til sin stil som dj. Hans lyd har rødder i den jacking, hoppende stil af housemusik, der er mest fremtrædende i Chicago house. Det giver ikke mening at definere ham i kun én genre, snarere leverer han stemninger og lyde, der er dybt forankret i house, techno, italo disco og progressive lyde – det hele afhænger af dansegulvets energi. Gennem tiden er han blevet en stor del af den københavnske ravescene og optrådt næsten alle steder i det københavnske natteliv.