Enterthevoigt
Er du klar til at danse?
Enterthevoigt er DJ, kurator og kreativ kraft bag nogle af Københavns mest levende dansegulve.
I mere end 15 år har han været en markant del af den danske klubscene.
Fra sine rødder i soundsystem-kulturen til en kompromisløs kærlighed for house, disco, body music og musik med sjæl. Hans lyd bevæger sig ubesværet mellem genrer, tempi og årtier, altid med én ambition, at skabe et dansegulv, hvor nysgerrighed, fællesskab og eufori går hånd i hånd.
Kendt fra især for sine all nightere på Bodega Danza og Heartland, Roskilde Festival, Distortion, Bloom Festival, Aarhus Volume, Werkstatt og Culture Box.
Væk fra DJ pulten arbejder Enterthevoigt med at forme rammerne omkring den musik, han elsker. Han er medstifter af musikkollektivet 21G og den kreative drivkraft bag Bodega Danza, hvor han står bag klubbens koncept, identitet, booking og visuelle univers. Her forenes italiensk ferienostalgi, okkult symbolik og en endeløs kærlighed til disco, funk, soul og house i et klubkoncept, hvor nærvær altid vægtes højere end hype.
Uanset om han spiller et intimt bar set eller lukker en festival, er filosofien den samme: Et godt DJ set skal være sjovt, overraskende og befriende.
Musikken skal forbinde mennesker, åbne nye døre og give plads til at slippe kontrollen for en stund.
Flip ud og slip fri med Enterthevoigt på Musik i Lejet 2026.