ELOQ

Lørdag kl. 02:30 på Skovscenen

ELOQ har i mere end et årti været et prominent navn i den danske musikbranche, siden han i start 10’erne brød igennem med en af historiens største internetsensationer CHEFF Records. Sidenhen har han produceret for et utal af Danmarks største artister – blandt andet har han været en stor del af The Minds of 99’s plader ’Solkongen’ og ’Infinity Action’ – og produceret flere ting for blandt andre Jada og Mø. Sideløbende har han været en del af den elektroniske trio AVAVAV som har turnéet verden over – og sågar lavet scores til store serier som DR’s Borgen (sæson 4) og flere Netflix-serier.

 

Selv har han udgivet flere EP’er og i 2023 udgav han albummet Shy Spring som er, på trods af en lang og glorificeret karriere, det første fuldlængde album i eget navn. Shy Spring modtog masser af ros og flotte anmeldelser, og var et modigt album fra ELOQ, der viste en inderlig side af sig selv, hvor han udfordrede hvad det vil sige at lave elektronisk musik.

Siden har han fundet tilbage til sine rødder i klubmusik, hvor han har udgivet Cheeky Club edits på bandcamp. Blandt andet ’Alarmed’ har skabt en massiv hype hos internationale dj’s og klubmiljøer rundt i hele verdenen. Hans musik er ikke blot lyd; det er en invitation til at træde ind i hans unikke kreative univers, og nu bringer sommeren en magisk mulighed for at opleve ELOQ på Musik i Lejet!