August Høyen
Det er gået hurtigt for August Høyen, siden han udgav debut-EP’en ‘Det Hele Handler Om Dig’ i maj 2023. Herefter fulgte P3’s Uundgåelige, en DMA-nominering og en række af festivaloptrædener samt egne koncerter. I sensommeren 2024 landede hans debutalbum ‘August’, der med ømme, forsigtige sange deler ud af hverdagens tanker. Høyen har en evne til at skrive umiddelbare sange, som sniger sig ind under huden på lytteren og vækker en lyst til at smide alle hæmninger og drage på eventyr i sommernatten.
