Smæskesteg

Musik i Lejet disker traditionen tro, op med vores eget bud på en flæskestegssandwich der kilder alle de rigtige steder. Den bliver leveret af Flemming fra Kødsnedkeren i Vejby, og det er MiLs egen køkkenchef, William Milsted  sørger for en sandwich fyldt med alt det sprøde, salte, sure og saftige. Ingen skal snydes for den perfekte festivalklassiker, og vi introducerer derfor Smæskestegen! Festivalgæsterne kan både vælge den klassiske flæskestegssandwich og en luksus plantebaseret version! Med en bøf af tempeh, sprødstegte Karl Johan svampe og en hjemmerørt mayo er der ikke et øje tørt. Vi forstår godt, det kan blive svært at vælge. Derfor anbefaler vi, at du tager en til hver hånd.