Firmapakken

Musik i Lejet præsenterer firmapakken forbeholdt virksomheder

Musik i Lejets firma arrangement starter kl. 11.30 på festivalens terrasse bar: ’Udsigten’. Her serveres en Lillet Vive velkomstdrink med salte snacks og udsigt udover Kattegat. Kl. 12.00 bydes virksomhederne indenfor i Herligheden, hvor der er dækket op til en 4-retters sommerfrokost. Temaet er nordsjællandsk smørrebrød, og bag menuen står anerkendte kok Jan Friis Mikkelsen og hans restaurant Tinggården. Jan introducerer råvarerne og menuen.

Under middagen bliver der serveret prisvindende, lokal brændevin fra Dan Schumacher, hvor Dan skænker for og introducerer brændevinen. Til frokosten serveres også craft beer fra Royal Økologisk. I løbet af Sommerfrokosten er der live musik og fortællinger fra Musik i Lejet. Til slut serveres der kaffe og små petit fours.

K. 13.45 fortsætter dagen i Royals hyggelige Øko-have, hvor der er mulighed for at møde hinanden og nyde økologiske fadøl. Der er fri bar kl. 14.00 - 15.00. For de interesserede arrangeres en rundtur på festivalpladsen fra kl. 15.00 - 16.00, hvor man kommer med bag kulisserne på Musik i Lejet. Kl. 16.00 afsluttes dagen med en frisk gin-cocktail i ’Ginbaren’ på festivalpladsen.

Alle firmagæster får en ekslusiv MiL-goodiebag med sig hjem.

Køb firmapakken med endagsbilletter eller med partout her. Firmapakken sælges minimum i 2 stk. ad gangen.

Tilmeld nyhedsbrev
18. - 19. - 20. juli 2019