Musik i lejet søger en erfaren køkkenchef

7. juni 2019
Vil du være en del af Danmarks smukkeste sommerfestival? Og vil du bringe dine faglige kompetencer og erfaringer som kok i spil i et køkken med højt til loftet? Så er det måske dig og dit kokketeam, som vi søger på Musik i Lejet.

Vi søger en professionel køkkenchef med ledelseserfaring til at stå i spidsen for festivalens interne forplejning med et kokketeam (min. 4 pers.). Jobbet er lønnet og ligger i perioden d. 10. - 24. juli med en række planlægningsmøder forud for afviklingen.

Overordnede ansvarsområder

  • Ansvar for festivalens Frivilligkøkken med op til 600 bespisninger pr. dag (morgen-, middag- og aftensmad).
  • Menuplanlægning og varebestillinger til Frivilligkøkkenet, Musik i Lejets to madboder og festivalens hyggelige Artist Restaurant.
  • Fødevarehygiejne og egenkontrol i ovenstående områder.

Køkkenchefen skal i øvrigt

  • Koordinere løbende med Musik i Lejets Frivilligadministratorer.
  • Lede alle frivillige køkkenmedhjælpere og det profesionelle kokketeam.
  • Udarbejde procedurer og kortlægge arbejdsgange i Frivilligkøkkenet.

Hvad kan du glæde dig til?

  • Muligheden for at blive en del af et fantastisk festivalhold, der brænder for at skabe Sommerens festival i Tisvildeleje.
  • Muligheden for at gøre ildsjæle mætte og glade - de er dig evigt taknemmelige!
  • Masser af ledelseserfaring.
  • Et stærkt fællesskab, musikoplevelser og Danmarks smukkeste udsigt.
  • Løn til dig og dit team.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Hvis du er Musik i Lejets nye køkkenchef og ønsker at høre mere om stillingen, kontakt os venligst på: forplejning@musikilejet.dk eller ring til Morten Drachmann på: +45 23 24 23 66

Tilmeld nyhedsbrev
18. - 19. - 20. juli 2019