Musik i Lejet bliver kontantfri

7. juli 2017
I år påbegynder Musik i Lejet udfasningen af kontanter på festivalen. Vores mål er, at festivalen er total kontantfri i 2018.

I første omgang er det festivalens egne barer og boder, der bliver 100% kontantløse, men også en del af vores eksterne udbydere følger trop i år. For at sikre, at overgangen til kontantfri festival bliver så smidig og gnidningsfri som muligt, indfører vi et digitalt kontantkort. Gæster der har medbragt kontanter stadigvæk har derved mulighed for, at handle i alle festivalens kontantløse barer og boder ved at købe et kontantkort.


Betalingskort
I alle festivalens boder kan du betale med alle gængse danske og udenlandske kredit- og debitkort. Det er dog ikke muligt at betale med mobilepay i festivalens barer og boder.


Kontantkort
For at imødekomme de af vores gæster, der helst betaler med kontanter, indfører vi kontantkort. Kontantkortene fungerer som en form for digitalt gavekort, som du købe for kontanter i festivalbanken. Der kan købes to forskellige kontantkort: ét på 500 kroner og ét på 1.000 kroner. Kortene kan købes i festivalbanken, som du finder tæt ved indgangen når du kommer ind på pladsen.
Kontantkortet er ikke personligt, og der er ingen pinkode på kortet. Skulle der være overskydende penge på kontantkortet, som du ikke benytter, kan de tilbageføres til dit kreditkort i festivalbanken frem til søndag klokken 18.00. Herefter er det ikke muligt at tilbageføre eventuelle restbeløb.

Pant
Pant, der indleveres i festivalens pantbod, vil stadig blive “vekslet” til kontanter i festivalbanken, der ligger lige ved siden af pantboden. Vi har valgt at fortsætte med den kontante udbetaling på dette område, da der er mange børn og unge, der samler pant og dermed tjener lidt ekstra ferielommepenge, hvilket vi synes er ret fint.


Tilmeld nyhedsbrev
18. - 19. - 20. juli 2019