datostempel datostempel

OLIVVER

Lørdag kl. 19:40 på Bodega

Stjernespireren OLIVVER er med sit ægte, ærlige og sårbare tekstunivers hundrede procent sin egen. I hans debutalbum ‘Vågen’ fra 2021 stifter vi bekendtskab med teksternes komplekse emner og ikke mindst rap og catchy melodier. Med albummet fik han en rosende anmeldelse af Soundvenue, hvor de første singler ‘Lige Nu’ og ‘2 mod 1’ blev store fan-favoritter. Siden da har han prikket hul på en mere uptempo stil med sange, der både kan danses og festes til. Nu er han aktuel med de nye singler ‘Noget Andet’ og ‘Uheldig’, som begge er røget direkte ind i top-100.