MEW

Om artisten

Gennem mere end femten år har Mew været et af de mest progressive og originale popbands på den skandinaviske musikscene. Bandets unikke lyd må tilskrives deres evne til at balancere og utrætteligt at eksperimentere med musikkens kontraster. Frontmanden Jonas Bjerres melankolske og signifikante falset rammer rammer lytteren på et bagtæppe af helstøbt og hæsblæsende poprock-kompositioner. Mews tekstunivers udviser ligeledes en spændevidde mellem det nærværende og det kryptiske, og det er nok de færreste der kan undsige sig, at være blevet revet med af signaturnumre som Comforting Sounds og Special.

I 2015 udgav bandet deres sjette studiealbum + -, hvor de fire barndomsvenner endnu en gang cementerer, at de har formatet til at udfordre og nytænke deres eget udtryk samtidig med at de bevarer den genkendelige mew’ske grundstemning.

Når bandet går på scenen er man som publikum altid garanteret en storslåede, energisk og nærværende musikoplevelse, hvorfor vi glæder os til at kunne præsentere bandets eneste koncert på Sjælland i sommeren 2017.

Lyt her

Mere