Ea Kaya

Allerede som 11-årig begyndte Ea Kaya at skrive sange. Med viden og inspiration fra internettet startede hun en velbesøgt Youtube-kanal med coversange. Dette blev det første skridt mod en karriere som sanger og sangskriver.

Siden har Ea Kaya med stædighed og selvsikkerhed banet sig vej ind i musikbranchen med sit øje for at skrue pophits sammen. Det solide håndværk beviste hun allerede på debutsinglen “Remedy” og sidenhen med singlerne “Tired Up” og “Don’t Complicate it”. I januar kom det første store udspil fra sangerinden. Tre singler på tre uger, som endte ud i hendes første samlede EP-udgivelse "Fragile But Strong As Hell". Flere singler i fast rotation på både P3, P4 og P7. 

Med sin stærke vokal og smittende electropop beats har hun i en ung alder lært at mestre kunsten i at skabe fængende pop-bangers. 

Lyt til Ea Kaya

Tilmeld nyhedsbrev
18. - 19. - 20. juli 2019