Alice Carreri Quartet med Jacob Fischer
Onsdag kl. 16:00 på Strandterrassen
Alice Carreri er en jazzsangerinde der evner at fortælle historier med sin musik, så man tror på dem. Hun giver de gamle jazzstandarder nyt liv, når hun fortryller Strandterrassen med sin særlige vokal, og hun er i førsteklasses selskab:
I rytmegruppen er Andreas Møllerhøj på kontrabas med sit humørfyldte og bundmusikalske spil sammen med det nyeste skud på stammen inden for jazzuniverset i København, kæmpetalentet, Jacob Lindberg bag trommerne. Sidst men ikke mindst sørger Jacob Fischer for et genialt guitarspil uden sammenligning. Du kender ham måske fra sin koncertkarriere med den berømte jazz-violinist, Svend Asmussen?
