Musik i Lejet søger frivillig VVS’er

Er du VVS’er, eller har du meget erfaring med denne type håndværk? Vil du være med til at skabe Sommerens Festival i Tisvildeleje sammen med over tusind frivillige? Jamen, så er det dig, vi mangler på Musik i Lejet 2019!

Som frivillig VVS’er på Musik i Lejet bliver du en del af festivalens store produktionshold. Dette hold er både kendt for et stærkt fællesskab, højt humør og ikke mindst de mange frivillige, der løfter pladsen til det enormt høje niveau. Hvis det lyder som noget for dig, og du samtidig kan svare ja til nedenstående punkter, glæder vi os til at høre fra dig:

  • Gode VVS-egenskaber.
  • Glad for at arbejde med nye mennesker og derved få nye bekendtskaber.
  • Du synes, at det er sjovt med varierende arbejdsopgaver.

Du kan både få vagter i opsætningen, afviklingen eller nedtagningen af festivalen, dvs:

  • Opsætning: d. 10/7 - 18/7
  • Afvikling: d. 18/7 - 20/7
  • Nedtagning: d. 21/7 - 25/7

Hvis du ønsker at arbejde i opsætningen af festivalen, skal du som minimum arbejde i 24 timer (Skipper), i afviklingen er det 12 timer (Kadet) og i nedtagningen 16 timer (Matros). Du kan også give en ekstra hånd med og blive en del af Søens Folk (40 timer), hvor du får en masse ekstra goder og kan få arbejde i alle perioderne.

Du kan ansøge ved at skrive til: simon@musikilejet.dk. Har du spørgsmål, skal det rettes til samme mail.

Tilmeld nyhedsbrev
18. - 19. - 20. juli 2019