Bliv kommunikationspraktikant

Er du kreativ, idérig og struktureret? Og er du oven i købet helt vild med kommunikation? Så er det måske dig, vi savner som kommunikationspraktikant.

HVEM ER VI?

Som kommunikationspraktikant er du ansat i bureauet Good Boys Agency, hvor Musik i Lejet er en af de største kunder. Musik i Lejet er sommerens festival i Tisvildeleje. Festivalens tre dage præsenterer de toneangivende tendenser inden for musik, kunst og gastronomi. Musik i Lejet lever hele året på egne platforme, gennem samarbejder og eksterne medier med indhold baseret på festivalens værdier og univers.

OM STILLINGEN

En af kommunikationspraktikantens største opgaver er at kommunikere for Musik i Lejet. Du bliver en bærende kraft i festivalens kommunikation og skal derfor brænde for den gode historie. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kommunikatører, grafikere, programmører og projektledere og få mulighed for at sætte dit præg på festivalen. Som kommunikationspraktikant skal du have mod på at lære nyt og arbejde selvstændigt.

DINE OPGAVER VIL BL.A. VÆRE AT

  • Skrive nyheder til web og nyhedsbrev
  • Udarbejde pressemeddelelser
  • Udvikle kreativt indhold til sociale medier og ligeledes opdatere vores profiler
  • Planlægge kommunikationsforløb og kampagner
  • Opdatere og vedligeholde hjemmeside
  • Klippe korte videoer til sociale medier

VI FORVENTER, AT DU

  • Er en skarp kommunikatør med styr på grammatikken
  • Er storforbruger af sociale medier
  • Har erfaring med Adobe-pakken
  • Er selvkørende, proaktiv og idérig

DET ER EN FORDEL, HVIS DU HAR

  • Erfaring med CMS og MailChimp
  • Kendskab til videoredigering

VI TILBYDER

Som praktikant hos Good Boys Agency bliver du en del af et kreativt miljø, hvor der er højt til loftet. Du får mulighed for at prøve dine kompetencer af i praksis og se dine idéer ført ud i livet. Vi tilbyder hands on erfaring med at lave kommunikation og værdifuld læring om at projektstyre fra start til slut. Samtidig får du indblik i event og festival-verdenen, og du får med garanti udvidet både dit faglige og sociale netværk. Vores kontor er placeret i hjertet af Nørrebro på Ravnsborggade.

PRAKTISK INFO

Praktikforløbet er ulønnet og varer 4-6 måneder.

Send dit CV og en forklaring på, hvorfor du skal være en del af holdet til: intern@gb-agency.dk, att. Kommunikation. Vedhæft gerne tekster og andet materiale du har produceret. Ved spørgsmål skriv til ovenstående mailadresse.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilmeld nyhedsbrev
18. - 19. - 20. juli 2019