Festen fortsætter…
Musik i Lejet er i forårsstemning efter en isnende kold og bidende lang vinter. I var der. I så det ske. I var med til at få det til at ske! Og til alle jer der gik glip af Musik i Lejets debut i sommeren 2009: Kom ind i varmen. Det er ikke for sent!
Fredag d. 9. april kl. 22 åbner Bistroen i Tisvilde dørene op for Musik i Lejets støttefest. Der vil være musikalske overraskelsker og billige øl i baren. Kom og få en forsmag på sommerens program og bliv samtidig medlem af Musik i Lejets støtteforening. Entré 100 kr. Beløbet dækker både indgang til festen og et års medlemskab af støtteforeningen.
Pengene går ubeskåret til dette års festival.

