datostempel datostempel

Havekoncert: Calby

Fredag kl. 18:00

Hver dag kommer en aktuel Musik i Lejet-artist til Tisvilde og spiller en koncert fra en hemmelig have i byen. Artisterne har kun den mest nødvendige instrumentering med sig under armen, så koncerterne bliver helt tæt på. 


Fredag præsenterer vi: Calby.


Manden bag og sangeren i front, Mik Thybo, har gennem de sidste 15 år produceret for andre og udgivet musik i eget navn. Det er dog først med Calby, at han føler, han har fundet sin egen plads og lyd med et forfriskende greb på 60’ernes soulmusik. Hans sange og univers bevæger sig i krydsfeltet mellem soul, pop og indie rock og besidder en tidsløshed, som gør det svært at definere, om musikken er skabt i dag eller i en anden tidsalder. Der er fokus på det gode håndværk, live instrumenter og den stærke sang.

Musikken producerer Mik Thybo sammen med Magnus Larsson fra bandet, Lukas Graham. Hans første single ”The Everyday Bit” blev P3’s Uundgåelige. Hans første koncert blev udsolgt. Anden singlen ’Burnout’ har været playlistet i A rotation på både P3 og P4 siden udgivelsen og har pt. toppet som nr. 5 på airplay charten.