28. januar 2019

Musik i Lejet tager på workshop

Musik i Lejet samlede næsten 70 helårsengagerede frivillige på weekend-workshop i Vig.

I weekenden gik turen til Kongelejren i Vig, hvor Musik i Lejet afholdt den årlige 'Winter Workshop' med helårsengagerede frivillige. Workshoppen er en kickstart til den nye festivalsæson, og på programmet var der blandt andet inspirerende oplæg om strategi, nye tiltag, HR og frivilligorganisering. Deltagerende arbejdede også med alt det gode, der skal ske til sommer, nød hinandens selskab og oplevede kunstneren 'Guldimund', som gav en smuk session lørdag aften.

Uden frivillige - ingen festival.