My Name is Legion rammer dansegulvet

My Name is Legion er en sort sjæl med et neonfarvet hjerte. Bag navnet gemmer den 24 årige Rasmus Poulsen sig, og dette er hans kærlighedserklæring til både dyster, indadvendt og elektronisk musik og til provinstechnoens poppede og eksplosive lyd.

Som et umage ægteskab mellem DJ Tiësto og Thom Yorke blander My Name is Legion knitrende melankoli med glitrende 90'er trance; det er den evige kamp mellem det overfladiske, og ubekymrede og det eftertænksomme og sårbare. Her skiftevis omfavnes og frastødes de indre dæmoner, som bandnavnet refererer til, hvilket bliver særligt tydeligt, hvis man dykker ned i teksterne.

Her adskiller My Name is Legion sig for alvor fra sine elektroniske kollegaer fordi han insisterer på, at teksterne er mindst ligeså vigtig en del af udtrykket, som den detaljerede produktion, den tunge 4-to-the-floor stortromme og de syntetiske riffs, der omgiver dem. Her behandles byture, kærlighed, dødsforagt og sex med lige dele humor og usympatisk kynisme, hvor de nedslående budskaber ledsages af opløftende omkvæd og catchy hooks. Det særlige fokus på teksterne er også grunden til, at Rasmus, med glimt i øjet ofte selv refererer til sin musik som "singer/songwriter-techno".

My Name is Legion er med andre ord et personligt og ærligt elektronisk soloprojekt, der ikke er bange for at hente inspiration fra provinsdiskotekernes dansegulve, men som samtidigt insisterer stædigt på at ville sine lyttere mere end at servere de sædvanlige tomme danse kalorier. 

My Name is Legion spiller fre. 23.07. kl. 23.

Lyt til My Name is Legion

Rasmus Poulsen - vokal

Jonas Kristiansen - trommer/mac

Mikkel Ejstrup - bas

Morten Øhlenschlæger - synth/keytar

Lil Lazy - synth/samples, vokal

 

er en sort sjæl med et neonfarvet hjerte. Bag navnet gemmer den 24-årige københavner Rasmus Poulsen sig, og dette er hans kærlighedserklæring til både dyster, indadvendt elektronisk musik og til provinstechnoens poppede og eksplosive lyd.

Som et umage ægteskab mellem DJ Tiësto og Thom Yorke blander My Name is Legion knitrende melankoli med glitrende 90’er trance; det er den evige kamp mellem det overfladiske, og ubekymrede og det eftertænksomme og sårbare. Her skiftevis omfavnes og frastødes de indre dæmoner, som bandnavnet refererer til, hvilket bliver særligt tydeligt, hvis man dykker ned i teksterne.

Her adskiller My Name is Legion sig for alvor fra sine elektroniske kollegaer, fordi der insisteres på, at teksterne er en mindst lige så vigtig del af udtrykket, som den detaljerede produktion, den tunge 4-to-the-floor stortromme og de syntetiske riffs, der omgiver dem. Her behandles byture, kærlighed, dødsforagt og sex med lige dele humor og usympatisk kynisme, hvor de nedslående budskaber ledsages af opløftende, omkvæd og catchy hooks. Det særlige fokus på teksterne er også grunden til, at Rasmus, med et glimt i øjet, ofte selv refererer til sin musik som ”singer/songwriter-techno”.

My Name is Legion er med andre ord et personligt og ærligt elektronisk soloprojekt, der ikke er bange for at hente inspiration fra provinsdiskotekernes dansegulve, men som samtidig insisterer stædigt på at ville sine lyttere mere end at servere de sædvanlige tomme dansekalorier.