datostempel datostempel

Fieh (NO)

Lørdag på Bodega

Fieh har som målsætning at levere engagerende kvalitetsmusik til sit publikum - både live og på deres plader. For nylig udgav den norske oktet debutalbummet "Cold Water Burning Skin", og det musikalske kollektiv er for alvor begyndt at sætte sit præg på musikbranchen - også uden for Norges grænser. 


Fieh kombinerer vibes fra musikalske epoker med et moderne udtryk og henter inspiration fra jazz, funk R&B og soul side om side med pop og hiphop fra de sidste to årtier. Foruden vokalisten Sofie Tollefsbøl består bandet af Ola Øverby (trommer), Andreas Rukan (bas), Jørgen Kasbo (guitar), Edvard Synnes (klaver), Lyde Øvreås Røed (horn og trompet), Solveig Wang (kor og Moog synthesizer) og Thea Arnesdotter Lien (kor).


Publikum bliver revet med af energien og tilstedeværelsen, der formelig oser fra scenen. ”I love it” har selveste Elton John udtalt i sit radioprogram om Fiehs single: ’Glu’. Alle, der har oplevet en koncert med denne gruppe, ved, at det er en ganske særlig oplevelse.