Links

Sommerens links - til vigtige web-sider og begivenheder i Tisvilde:

Tisvilde Folk Festival

I hele Tisvilde lyder der folk og blues, når Tisvilde Folk Festival løber af stablen i begyndelsen af septemper. Med hovedscene på Birkepladsen, ved Tisvilde station, breder festivalen sig ud til alle beværtninger og spillesteder i Tisvilde. Både banjo og Bob Dylan er mere end velkomne, når byen bogstavlig talt svinger overalt. Så er du ude i hegnet for at plukke kantareller i starten af septemper, så er der ingen grund til ikke at lægge et smut forbi Festivalen, der spiller Tisvilde op i den gladeste dur-akkord. 

Opera og Kildemarked

Med sangere fra Den Kongelige Opera er operakoncerten hvert år blandt en af Tisvildes største kulturbegivenheder. For rigtig mange mennesker på nordkysten er netop denne koncert en fast tradition. Under åben himmel og med vellyd egent for guder udspiller koncerten sig i de smukke omgivelser ved Sandflugtsmonumentet.  Udover Operaen er også Kildemarkedet et besøg værd. Fra starten af var tanken med Kildemarkedet: "Vi vil glemme, at vi lever i en plastik slid og slæng tid". Vi ville have boder med kunst og gedigent kunsthåndværk, hvor der er lagt "sjæl" i.  Med over 80 boder er der altså rig mulighed for at se kunsthåndværk, tøj og andre brugsgenstande. 

Vejby-Tibirke-Selskabet

Vejby-Tibirke Selskabet støtter arbejdet med at bevare kendskabet til egnens lokalhistorie og det kulturhistoriske særpræg, der er specielt for området. Selskabet udgiver hvert år en gratis årbog med personlige beskrivelser og illustrationer, arrangerer kunstudstillinger, guidede ture og afholder medlemsarrangementer, der udvider kendskabet til Vejby-Tibirkeområdet. Selskabet har været i stærk vækst de sidste 5- 6 år og har i dag mere end 900 medlemmer.

Tisvildekalenderen

Skab dig et hurtigt overblik over alt, hvad der sker i Tisvilde i løbet af året. Klik på Tisvildekalenderen og find alle datoer for begivenheder lige fra loppemarkeder til Opera og Kildemarked.

Forening for: Tisvilde går i Fisk, Tisvildes byforskønnelse og andre foreninger

Tisvilde lokalråd

Visit Gribskov

Gribskov kommune