Urstemmen vækkes til live
Musik i Lejet er stolte af endnu i år at kunne præsentere denne særegne og viltre musikkonstellation. Danell byder på en klassisk rockbesætning med trommer, bas, guitar og sang, men så er det også slut med det klassiske! For med den svenske frontmand Mats Danell ved roret blandes rock med svenske viser og vemodige klange. Forsangerens dybt rungende stemme er voldsom og ufremkommelig som den nordiske natur. Og tilsat en knivspids ubarmhjertig ærlighed komplementerer Danell sommerlivets lethed på aller fineste vis.
Danell spiller søndag d. 25.07. kl.16.
Mats Danell - Vokal
Moogie Johnson - Guitar, kor
Kasper Boye - Bas
Ulrik Jørstad Gade - Trommer
